Pernille Kim Vørs

Forfatter i skønlitteratur


 

 

Interview med Julie


  • Velkommen til dig, Julie.
  • Tak. (Julie krammer mig hårdt og sætter sig smilende i sofaen overfor mig. Jay er sørme med og sætter sig ved siden af hende uden et eneste smil)
  • Jeg ser, at du har taget Jay med?
  • (Julie ler) Ja, det blev åbenbart sådan.
  • Kan du fortælle lidt om dig selv?
  • Åh, hvad kan jeg sige? Hvis det skal være en kort beskrivelse, så vil jeg nok sige: Stædig, bukker mig ikke for nogen, medmindre jeg kan se, at jeg får noget ud af det i sidste ende. En sucker for store indelukkede mænd.
  • Er du single? (Jeg følger Jays store hånd lukke sig om Julies lår, og hun smiler forlegent.)
  • Æh … (Julie skæver til Jay) Nej, det øh … ikke lige nu, men … jeg er ikke i noget fast forhold på den måde. (Hun smiler undskyldende.) Det er lidt svært at forklare.
  • Er det rigtigt, at du er intim med Kasper?
  • Ja. (Julie rødmer let.)
  • Og Jay er ikke med i akten?
  • Nej, eller det vil sige … Altså, lidt måske, bare ikke fysisk.
  • Kan du forklare det, så vi bedre kan forstå det?

(Det gipper i Julie og det er tydeligt at se grunden, er Jays hånd, der klemmer om låret.)

  • Vi skynder os videre til næste spørgsmål. (smiler jeg og river blikket fra hånden om låret) Er du forelsket i Kasper?
  • (Julie ler) Nej, det er jeg bestemt ikke.
  • Er du forelsket i Jay?
  • (Julies latter dør brat) Nej!
  • Så hvorfor giver du dem lov til at bruge din krop på den måde?
  • Hvorfor giver de mig lov? Jeg mener, jeg nyder det lige så meget, som de gør. Jeg giver dem ikke lov. Det er en grim måde at sætte det op på. Jeg nyder det i fulde drag, og så længe jeg vil det, bliver jeg.
  • Så der er ingen kontrakt, der binder dig til dem?
  • (Julie ler en høj og smuk latter.) Nej da. Det ville være tosset af binde sig på den måde. Hvis jeg føler for det, siger jeg stop. (Jays hånd klemmer igen, og Julies øjne glimter af lyst.)
  • Inden vi slutter af, kan du så fortælle mig om Jay?
  • Jay er en mand, der ved, hvad han vil have. Han går efter det uden at tøve. Han er nok lidt mere stædig end mig. Han ved ikke altid, hvad en kvinde har brug for, men hvilken mand ved det? (Julie drejer hovedet og ser på Jay) Og så bliver han tændt af min stædighed.

 



 

 

Interview med Jay


  • Hej Jay, (hilser jeg med varme kinder og flaksende hjerte, fordi han er så forbandet sexet at sidde overfor)
  • Hej
  • Tak for at du vil tale med mig.
  • Ja, ja. Jeg blev jo tvunget.
  • Fortæl mig lidt om dig selv?
  • Jeg er 37 år. Medejer af 4 firmaer. Rejser en del pga. mine virksomheder og … Ja, så er der ikke meget mere at sige.
  • Og du er single?
  • Hmm, (knurrer han som bekræftelse og ser på mig, som er jeg et stykke med højtbelagt)
  • Ser du en kvinde i øjeblikket?
  • Normalt ser jeg flere, men i øjeblikket ser jeg kun 1.
  • Passer det, at du er til voyeurisme?
  • Ja.
  • Har du altid været det?
  • Nej.
  • Hvordan kan det være, at du ikke selv er med i akten længere, hvis du har været det før?
  • Det tillader jeg ikke mig selv.
  • Og hvorfor ikke?
  • Som straf for min gerning år tilbage. Det er ikke noget, vi skal komme yderligere ind på her.
  • Hun hedder Julie, hende du ser i øjeblikket. Hvordan vil du beskrive hende?
  • Min lille Bunny har sine egne meninger. Hun ved ikke altid, hvornår det er rette tid at sige dem på, og hvornår hun skal holde igen. Hun er en stædig lille en og så er hun fandens snu. Hun tror, hun kan snyde mig ved at se på mig med sine store dådyrøjne, men jeg er foran hver gang.
  • Hvis jeg spørger hende, hvad tror du så hun vil sige om dig og jeres forhold?
  • At jeg er hendes herre, og hun nyder at stå til rådighed for mig.
  • Har hun følelser for dig?
  • Nej, så ville hun sige det. Hun ved, hun skal være ærlig, ellers fungere forholdet ikke mellem os.
  • Og med os, der mener du, dig, hende og Kasper. Fortæl mig om Kasper.
  • Kasper adlyder mig til punkt og prikke som aftalen er. Han er den jeg nyder igennem og så behøver vi ikke at tale mere om det.
  • Er Julie forelsket i Kasper måske?

(Jay ler sin arrogante latter) Mens han rejser sig, slår han med tungen op mod ganen. 

  • Tsk tsk, Pernille. 

Øv jeg spildte min chance. Sådan er det med Jay. Han er en stor lukket boks.